
Skolerejse Agadir & Marrakech | Marokko
På skolerejsen til Marokko oplever I både 1001 nat og Ali Babas univers, en venlig og smilende befolkning samt et land, der ikke har ladet sig påvirke sønderligt af den vestlige verden. Utallige spændende oplevelser venter jer. Tag for eksempel på cykeltur i bjergene, kameltur i ørkenen, besøg farverige markeder, deltag i arganolie-presning eller surfer- og madlavningskursus.
Heste- og æselvogne blander sig i trafikken, kvinder i lange, farverige klæder finder skygge under et halvtag, og sælgere venter tålmodigt i vejkanten ved deres vogne lastet med appelsiner. Mødet med Marokko er et kulturmøde, som I mærker straks, I forlader lufthavnen – kun 4 timers flyvning fra Danmark.
Frugt-, oliven- og argantræer præger landskabet, så snart I kommer lidt uden for byen. Argantræerne, Marokkos flydende gul, er en vigtig afgrøde. De lokale bruger nødderne i træernes frugter til udvinding af olie.
Få inspiration til programindhold
Oplevelserne i Marokko står i kø. Alt fra aktiviteter i bjergene eller ørkenen til badning ved lækre strande og markedsbesøg.
Udvalg af aktiviteter i Marokko
- Vandring i bjergene og badning i kilde og søer, eventuelt med overnatning
- Kameltur i ørkenen, eventuelt med overnatning
- Cykeltur i bjergene, event uelt med overnatning
- Besøg på marked, ‘Souk’
- Indsamle og hjælpe med Argan olieproduktion
- Surferkursus
- Madlavningskursus
- Badning i ‘Hammam’ (som tyrkisk bad)
- Henna håndmaling
Kulturel indsigt
Markederne er i sig selv en kulturel oplevelse og I får indsigt i, hvordan de lokale lever og handler. Levende høns i bure klukker om kap med sælgerne i ‘slagter’-området’ i ‘Souk’en’ i Marrakech. En tildækket kvinde får langet sine 2 friskslagtede kyllinger over disken, efter de har været en tur på den gamle, slidte købmandsvægt.
Pludselig dukker bageren op med kager på sit sølvfad. En ældre mand, der ser ud til at nyde livet, bytter et par mønter for en kage. På en lille træstol foran sin butik, der bugner med farverige ‘babouches’, lædderslippers, nipper han afslappet af sin te, imens han iagttager folk omkring sig.
Et stolt folk, der har holdt fast i traditionerne er kendetegnende for marrokanerne. Og dette uden at fordømme omverdenen. Danske unge på en skolerejse i Marokko, ser derfor ikke en spejling af sig selv i mødet med de lokale unge. De får derimod udvidet deres kulturelle indsigt.
De fleste kvinder bærer slør, og mange mænd bruger den traditionelle ’thobe’, som minder om en anorak, der går ned til anklerne. Marokko er hovedsageligt muslimsk, på en meget ‘afslappet måde’.
Arabere og berbere lever i dag side om side. Berberne bor dog hovedsageligt i små landsbyer i Atlasbjergene med deres muldyr som vigtig transportmiddel, og araberne langs kysten. Berberne taler berber, et sprog fjernt fra arabisk.
Specialarrangementer for grupper fx fodboldhold og cykelklubber arrangerer vi også. Kontakt os for yderligere information.
- Fly Danmark – Agadir t/r
- 5 overnatninger
- Helpension
- Alle beskrevne aktiviteter
- Transport til aktiviteter
- Professionelle instruktører under aktiviteterne
- GRATIS FindMinRejse-App
- Dækning af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven
- 24 timers nødtelefon
Pris pr. person fra kr. 5.970 ved 40 personer
● Måltider på rejsen til og fra Marokko
● Forsikringer
● City tax
● Øvrige måltider
Landsbyen Lahmadate
Overnatning i privat bolig i landsbyen Lahmadate. I medbringer selv sengelinned og håndklæder.