tørring kano
Retrotelt
Retrotelt

Gudenåen | Family Challenge 10+ 2021

priser fra 3.125 DKK

En aktiv ferie i det historiske område ved Gudenåen er fyldt med sjove og udfordrende oplevelser til vands, til lands og i luften.

Alt om Gudenåen | Family Challenge 10+ 2021

Family Challenge 7+ ved Gudenåen – 7 nætter

Er i klar til at tage familien med på en uforglemmelig eventyr oplevelse i noget af Danmarks smukkeste natur ?

En aktiv ferie i det historiske naturområde ved Gudenåen er med fyldt med sjove og udfordrende oplevelser til vands, til lands og i luften. Her får familien rig mulighed for at dele fede oplevelser og være aktive sammen på en helt unik måde. Vi lover, I får pulsen op, smil på læben og I kommer til at dele en stærk, fælles energi over de dage i har sammen.

Vores program er tilrettelagt til familien med børn fra 10 år og op. Dog kan et godt motorisk bare med lavere alder sagtens deltage..

Transport til/fra alle aktiviteter er i egen bil, men jeres vært er behjælpelig med at arrangere logistikken.

 

 

Corona pandemien er i år tænkt ind i programmet, så der kan være lidt justeringer i programmet, så alle gæster får en tryg, sikker og fantastisk oplevelse. 

Afstande

Tørring – Gudenåen: 0 meter
Tørring – Uldum: 4,5 km.
Tørring – Gudenåens Udspring: 9 km.
Tørring – Rørbæk Sø: 13 km.
Tørring – Gorilla Park, Vejle: 20 km.
Tørring – Givskud Zoo: 13 km.
Tørring – Legoland: 35 km.

Et hurtigt overblik over rejsen
Hvad er inkluderet i rejsen?
  • 7 nætter i Glampingtelt, hytte eller eget telt/vogn
  • Morgenmad (søndag til og med lørdag)
  • Instruktion og leje af kano samt transport retur kano (1 dag)
  • Adventure Race, 4 timer
  • CoastZone Family Challenge 2.5 time
  • Entre og instruktion i Gorilla Park Vejle 4 timer
  • I Gudars fodspor, 1.5 time
  • Bål aften og bueskydning, 2-4 timer
  • Lån af udstyr samt sikkerhedsudstyr til alle aktiviteter
  • Linnedpakke med håndklæder når man bor i hytte eller glampingtelt
TILVALGSMULIGHEDERUdvid din rejse med tilkøb

 

 

Alt om Gudenåen | Family Challenge 10+ 2021
Alt om Gudenåen | Family Challenge 10+ 2021
Priser 20212 Personer3 Personer4 Personer5 Personer6 Personer
Eget telt eller vogn6250,- DKK 9250,- DKK12.250,- DKK14.625,- DKK17.750,- DKK
Bedste Hytte7625,- DKK 9875,- DKKEj muligtEj muligtEj muligt
Standard Hytte8625,- DKK10.875,- DKK13.500,- DKKEj muligtEj muligt
Glamping Telt10.000,- DKK12.250,- DKK14.875,- DKK16.875,- DKK19.625,- DKK
Ovenstående priser er gældende for ugerne 28-29-30-31
Programmet gennemføres ved min. 15 personer.
  1. Lørdag Velkommen

    Ankomst og indkvartering på Tørring Camping fra kl. 14:00

    Get2Gether Night, 2-4 timer

    Alle familier mødes og hygger med skumfiduser og snobrød over bål. Store og små konkurrer mod hinanden efter instruktion i en vaske ægte bueskydnings turnering. Det bliver en sjov og ikke mindst hyggelig aften, hvor alle familier lærer hinanden at kende.

     

  2. Søndag Family Challenge + Gudars fodsport

    Morgenmad i Café Gudar

    CoastZone Family Challenge, 2,5 timer
    CoastZone Family Challenge er indbegrebet af motivation og god energi!
    Under åben himmel skruer vi op for konkurrencen, og udfordrer jer i en række praktiske og sjove opgaver.
    I mindre hold dyster I mod hinanden og aktiviteten afsluttes naturligvis med kåring af vinderteamet

    I Gudars Fodspor, 1,5 timer
    Søndag aften skal I endnu engang konkurrer mod de andre familier. Denne gang skal I på en interaktiv jagt i fodsporet på Gudar ved brug af en smartphone eller tablet.
    Hvert punkt i møder udgør en opgave eller et spørgsmål. Målet er at nå så mange punkter som muligt på 90 minutter. Udover en sjov tur sammen rundt i lokalområdet, indebærer denne konkurrence også en ekstra lille konkurrence omkring bæredygtighed.

  3. Mandag Fridag

    Morgenmad i Café Gudar

    Efter et par sjove konkurrence dage, trænger alle måske til et lille hvil eller en udflugt på egen hånd. Der er masser af muligheder i området og mange kendte turistattraktioner indenfor 30 min. kørsel. Vil I gerne have en stille og rolig dag i nærområdet. Kan der lejes cykler i receptionen.

  4. Tirsdag Gorillapark Vejle

    Morgenmad i Café Gudar

    Udfordringer højt til vejrs, 4 timer
    Oplev suset i Nørreskovens trætoppe og bliv udfordret både mentalt og fysisk, når I sammen kaster Jer ud i at være gorilla for en dag!
    I Skal bl.a. Svinge Jer fra træ til træ i bedste junglemanér. Vi har dog erstattet de en smule skrøbelige lianer med solide metalwirer, der giver Jer det eksakt samme sus, men samtidig er et langt mere sikkert alternativ til junglens lianer.
    I klatreparken i Vejle kan I udfordre Jer selv i de sjove forhindringer i trækronerne og blive udfordret på Jeres styrke og mod.
    Parken er skønt beliggende i Nørremarksskoven blot 15 min. kørsel fra jeres indkvartering. Ved siden af Gorilla parken, findes bl.a. Dyrehaven, den smukke historiske park ved Skyttehuset og sandstranden ved Albuen. 5 min. kørsel fra Gorillapark finder i Økolariet og havnefronten med det smukke Fjordens Hus og Bølgen.

  5. Onsdag Kano tur

    Morgenmad i Café Gudar

    Kanotur på Gudenåen, 4-6 timer
    Skal man sejle i Kano på Gudenåen, er Tørring det ideelle udgangspunkt. Her er åen smal og ikke særlig dyb, men masser af strøm. Så I behøver ikke at arbejde hårdt for at komme fremad. Til gengæld lærer I hurtigt at styre kanoen, for den smukke sejltur igennem moseområdet, Uldum Kær, kan til tider være lidt udfordrende pga. de mange sving. Men vi starter ud med en god instruktion inden afgang fra Tørring.
    På turen er det muligt at holde pause ved “Verdens Ende” eller Nordkærbro, herfra er det muligt at vandre en tur ud gennem det smukke kærområde, der er rigt på dyreliv ved de gamle tørvemoser. Flere steder er der opsat fugletårne, som er et besøg værd med eller uden kikkert. Turen slutter i Åle eller Åstedbro, hvorfra der sidst på eftermiddagen kører en bus retur til Tørring.
    Lækker picnic kurv til dagen kan bestilling aftenen før i receptionen.

    Kanoturens længde: 10 eller 14 km (eget valg)
    Vandrerutens længde i Uldum Kær: 5 km

  6. Torsdag Fridag

    Morgenmad i Café Gudar

    Efter endnu et par hyggelige og sjove aktivitetsdage, venter der Jer i dag en dejlig fridag. Nyd roen ved åen eller i hængekøjerne i skoven. Gå en dejlig tur i vores skønne natur eller tag på en shoppingtur i vores lille handelsby. Dagen kan naturligvis også på en udflugt. I receptionen kan I altid få råd og vejledning.

  7. Fredag Adventure Race

    Morgenmad i Café Gudar

    Adventure Race, 4 timer
    I Adventure Race er fællesskab det vigtigste element. Det er en rejse, der giver jer en mærkbar fornemmelse af styrke, mod og progressivitet. Den skaber en større forståelse for hinanden, og giver indsigt i samarbejdets mange muligheder. Rejsen finder sted midt i den smukke midtjyske natur – nær Gudenåens udspring.Vandring
    En vigtig del af Adventure Race er skiftet imellem transportformer – I flytter jer fra A til B på mountainbike, kickbike og til fods. Undervejs møder I udfordringer af forskellig karakter. Hver
    løsningsproces giver jer nye erfaringer, I med fordel kan bruge til at optimere jeres indsats.

  8. Lørdag Hjemrejse

    Morgenmad i Café Gudar

    Afrejse fra Tørring Camping senest kl. 11:00

bueskydning
Indkvarteringsmuligheder

Tørring Camping er basen for Family Challenge 10+ ved Gudenåen. 

Centralt beliggende i handelsbyen Tørring, midt i naturen direkte ved Gudenåen, ligger Tørring Camping. Campingpladsens faciliteter er en nyrenoveret servicebygning med toilet og bad, køkken og opholdsstue med masser af bøger og brætspil samt et vaskeri. Café med morgenmadsservering, isbar, lækre sandwich og aftenmenu på udvalgte dage.

Bedstes Hytter

Dejlige nybyggede små hytter (værelse) på 9 m2 indrettet med dobbeltseng med køje over. Hertil en dejlig træterrasse med bord og 3 stole. Hytterne ligger lige op ad servicebygningen, hvor der findes bad, toilet, vaskeri, køkken med alt fra gryder, pander, service, skåle mv. samt fælles køl og frys. Herudover findes en dejlig opholdsstue til fri afbenyttelse.

Standard hytter

Hytter på 16 kvadratmeter. Alle hytter er indrettet med en dobbeltseng samt sovesofa, te- og kaffefaciliteter, minibar og spisekrog. Dejlig stor terrasse med bord/bænkesæt. Opholdet inkluderer opredning og håndklædepakke.

(Alle hytter er uden eget bad og toilet)

Glamping Telt

Teltferie på 1. klasse. Vores fantastiske glampingtelte fra Isabella er 26 m2 stort og er indrettet smagsfyldt med stue/opholdsrum med spisekrog, kaffe/the faciliteter, minibar og sovesofa. 2 sovekabiner, hvor den ene er indrettet med køjeseng til 3 personer og den anden med dobbeltseng. Teltet har en varmekilde, så trods vind og vejr, kan I altid have en dejlig ferie i disse telte. Foran teltet findes en overdækket træterrasse med loungestemning.

Glamping GudenåenGlamping Gudenåen

Hytte

Hytte hos Tørring Camping

Soveområde i hytte

Spisehjørne i hytte

Glamping Gudenåen

Glamping telt

Glamping Gudenåen

Sovehjørne i Glamping telt