Tjekkiet | Family Challenge 7+

priser fra 2.800 DKK

Family Challenge var vores første program, og det har gennem årene givet mange familier en skøn ferie med sjove oplevelser. En anderledes og eventyrlig ferie for hele familien.

 

Alt om Tjekkiet | Family Challenge 7+

FANTASTISKE OPLEVELSER FOR STORE & SMÅ

En uforglemmelig oplevelse i sommerferien. Tag med AktivFerie.dk på en sjov aktivitetsferie i de tjekkiske bjerge. Turen er tilrettelagt til familier med børn fra 7 år.

Family Challenge 7+  giver jeres familie mulighed for en sjov og anderledes ferie, hvor der er mulighed for nærvær, og samtidig får I en vidunderlig naturoplevelse. Mange familier har børn i flere forskellige aldersgrupper – men alle aldre vil blive udfordret på denne tur.

Harrachov er vores lille perle i Krkonose bjergene – det er her I bor på ferien. Den lille bjergby byder på alt, hvad en sjov aktiv familie ferie skal indeholde. Et friluftsbad, tennisbaner, minigolf, et mine-museum, et bryggeri, pizzariaer, restauranter og butikker. Hvis I har lyst til flere oplevelser end disse, så finder I et stort shoppingcenter, en zoologisk have og et vandland blot 45 minutters kørsel fra Harrachov – så ingen kommer til at kede sig i løbet af ferien.

Hvis I har børn yngre end 7 år, anbefaler vi vores Individual Adventure, hvor vi kan tilpasse et program til netop jeres familie.

Rejsekalender 2018

RejseugeAnkomstAfrejse
Uge 26Lørdag d. 23. juniLørdag d. 30. juni
Uge 27Lørdag d. 30. juniLørdag d. 7. juli
Uge 28Lørdag d. 7. juliLørdag d. 14. juli
Uge 29Lørdag d. 14. juliLørdag d. 21. juli
Uge 30Lørdag d. 21. juliLørdag d. 28. juli
Uge 31Lørdag d. 28. juliLørdag d. 4. august

 

Hvis programmet ikke passer ind i jeres ferie, kan I vælge vores Individuel Adventure i stedet for det faste program. Kontakt os for nærmere information.

Læs mere om destinationen og fakta om området

Et hurtigt overblik over rejsen
Hvad er inkluderet i rejsen?Følgende er inkluderet i rejsens pris.
  • 7 overnatninger på valgte indkvarteringssted
  • Aktiviteter i henhold til program
  • Måltider i henhold til indkvartering
  • Madpakke på aktiviteterne Kickbike Challenge mandag og Kids Adventure fredag
  • Bustransport til aktiviteter udenfor gåafstand
  • Velkomstmøde i Harrachov
  • Lokalkendt guide (engelsktalende)
  • Dækning af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven

 

TILVALGSMULIGHEDERUdvid din rejse med tilkøb

●  Flyrejse fra København, forespørg på mail eller telefon
●  Ekstra aktiviteter

Vores Family Challenge giver mulighed for ekstra aktiviteter søndag, tirsdag og torsdag. Så vil hele familien eller dele af familien have ekstra udfordringer, er følgende aktiviteter muligt på turen.

  1. Lørdag Ankomst & velkomstmøde

    Ankomst til Harrachov. Indkvartering efter kl. 14.00.
    Der vil være et velkomstmøde med praktisk information om aftenen.

  2. Søndag Fridag og BBQ

    Denne dag er en halv fridag. Der er nemlig kun planlagt en aktivitet om aftenen, så derfor har I rig mulighed for at slappe af eller selv tage på opdagelse. Vi tilbyder også nogle forskellige aktiviteter, som I kan tilkøbe.

    Se vores udvalg af tilvalgs-aktiviteter

    Om aftenen er der planlagt et hyggeligt aften arrangement med BBQ og tromme-underholdning. Her vil I få serveret en lækker grillmenu med burgere, kød, salater, brød, dessert og vand. Aftenen vil få et festligt touch med tromme-underholdning og åbent bål – uden tvivl en hyggelig aften for hele familien.

  3. Mandag Kickbike Challenge

    Kickbike challenge, der er en sjov konkurrencedag. Familierne skal dyste mod hinanden i sjove udfordringer og bevæge sig rundt i terrænet omkring Harrachov på vores nye Kickbikes, der er en mellemting mellem løbehjul og mountainbikes.

    Læs mere om vores Kickbike Challenge

  4. Tirsdag Fridag

    En dag hvor I selv kan bestemme, om I vil slappe af, gå på opdagelse eller deltage i en af vores tilvalgs-aktiviteter.

    Se vores udvalg af tilvalgs-aktiviteter.

  5. Onsdag Rope and Cave Expedition samt kanotur

    Malá Skála danner de smukkeste omgivelser til denne aktive dag. I skal både på vores spændende Rope & Cave Expedition og på en dejlig kanotur på Jizera floden. Rope & Cave Expedition er nogle oplevelsesrige timer, hvor I skal klatre og kravle gennem områdets klippeformationer.

    Det er naturoplevelser og frisk luft som venter jer. I skal nemlig efter en frokostpause, på en smuk kanotur på Jizera floden. En 10 km. lang kanotur fra Malá Skála og bringer jer hele vejen til byen Dolanky. I bliver selvfølgelig bragt tilbage til Harrachov, når denne oplevelsesrige dag er færdig.

    Læs mere om vores Rope & Cave aktivitet

    Læs mere om vores kanotur på Jizera floden

  6. Torsdag Fridag

    En dag hvor I selv kan bestemme, om I vil slappe af, gå på opdagelse eller deltage i en af vores tilvalgs-aktiviteter.

    Se vores udvalg af tilvalgs-aktiviteter

  7. Fredag Kids Adventure - Mountain Survival samt bål-arrangement

    Hvordan overlever man i bjergene? Det skal I prøve på vores Kids Adventure aktivitet – Mountain Survival. Nogle af aktiviteterne, som I skal prøve kræfter med er: fiske, vaske guld, jage, snitte i træ og lerarbejde. Oplevelser som de fleste ikke prøver derhjemme.

    Læs mere om Kids Adventure

    Om aftenen vil der være et lille afskeds-arrangement med åbent bål, hygge og skumfiduser. Her har I mulighed for at medbringe mad og drikkevarer og have en hyggelig aften med de øvrige familier, som I har mødt på aktiviteterne i ugens løb.

  8. Lørdag Afrejse

    Afrejse fra Harrachov.

Vælg mellem flere indkvarteringsmuligheder

Pension U Hacku **+

U Hacku er en hyggeligt lille familieejet pension. Stedet emmer af hjemlig hygge og værtsparret gør alt for, at I får en dejlig oplevelse i Tjekkiet. Her starter dagen med fælles morgenmad i fællesstuen, hvilket giver jer rig mulighed for at lære de andre familier at kende. Pensionen har desuden et lille køkken med el-kedel, kaffemaskine, mikroovn og køleskab, samt et aktivitetsrum med bordtennis, billard og bordfodbold.
Læs mere

Pension Svaty Jan ***

Svaty Jan er en relativt ny pension, bygget i traditionel tjekkisk stil. Stedet har en fællesstue og et lille køkken (med kogeplade, mikroovn, køleskab, elkedel og kaffemaskine). Der er desuden også en udendørs pool og i kælderen er der en lækker sauna som I kan nyde (mod betaling). Morgenmad er inklusiv i prisen.
Læs mere

Hotel Pension David ***

Pension Hotel David byder på masser af karakteristisk pension-hygge. Dog tilført en snert af den luksus som man kender fra wellness hoteller. Her er morgenmad med i prisen, og der er desuden et fælleskøkken, hvor I finder kogeplade, kaffemaskine, mikroovn og elkedel. Pensionen har en virkelig hyggelig pejsestue, hvor I kan slappe af efter en dag fyldt med aktiviteter. I kælderen er der en lille pool, en varm sauna og et boblebad som er til fri afbenyttelse.
Læs mere

OREA Vital Hotel Sklar ****

Hotel Sklar ligger meget idyllisk, nemlig lige i skovkanten. Hotellet ligger blot 5 minutters gang fra centrum og har derfor den perfekte beliggenhed. Hotel Sklar byder på en snert af luksus, for der er nemlig både pool, wellnesscenter og 2 restauranter. Hotellet er velegnet til jer som rejse med børn, da der også er legeområder til børnene. Morgenmadsbuffet er inkluderet i prisen.
Læs mere

Hotel U Hrabete Harracha ***

Hotel U Hrabete Harracha er et hyggeligt traditionelt hotel, som ligger i et roligt område. Hotellet er indbegrebet af tjekkisk hygge, og byder derfor på de perfekte omgivelser til en dejlig ferie. Hotellet har en virkelig hyggelig restaurant, hvor I kan nyde den lækre morgenmadsbuffet (inkluderet i prisen), og evt. spise om aftenen (med 10% rabat). Hotellet har også en fin terrasse, hvor der er servering om sommeren. Hotellet byder på et lækkert spa-område med pool, boblebad og sauna, samt mulighed for at købe en massage.
Læs mere

Chalet Harrachov ***

Chalet Harrachov er for jer som værdsætter ro, privatliv og natur. Her bor I nemlig i nogle skønne, moderne træhytter i et naturrigt område. Hytterne har alle gratis wifi, opholdsstue med tv, køkken, badeværelse og privat udendørs terrasse. Her har I simpelthen de mest ideelle omgivelser til hygge, afslapning og samvær. Chalet Harrachov har desuden også wellness center, minigolf og tennisbane som man kan tilkøbe adgang til.
Læs mere

Chalet Hrebenka 

Chalet Hrebenka byder på både hyggelige værelser, fælleskøkken og wellness område. Her har I mulighed for at nyde privatlivet i jeres egen lejlighed, som er udstyret med te-køkken, badeværelse og sofaområde. I kan dog også benytte Chalet Hrebenkas store fælleskøkken og opholdsstue. I finder desuden også en fælles terrasse og en indendørs pool.
Læs mere

Fakta om området 

Læs mere om destinationen og fakta om området her

Pension U Hacku

 

Solterrasse og udendørs pool Pension Svaty JanPension Svaty Jan

 

Hotel Pension David facadeHotel Pension David

 

Hotel Resort Sklar udvendigOREA Vital Hotel Sklar

 

Hotel U Hrabete Harracha 

 

Chalet Harrachov 

 

Chalet Hrebenka 

Det siger gæsterne om rejsen

Vi har kravlet, klatret, cyklet, roet, skudt til måls, badet – og haft den bedste og tungeste søvn, da vi faldt i søvn under stjernerne. Skøn tur – prøv det selv!

Vi havde den bedste ferie nogensinde, vi var virkelig super positivt overraskede og yderst tilfredse! Vi ville slet ikke hjem igen!

Vi var særligt vilde med klatring og Rope and Cave. Det er svært at vælge, hvilken en der var vores yndlings, men grænserne blev presset i begge aktiviteter. Vi var meget glade for ferien og var også positivt overraskede over Harrachov, som bød på hyggelige spisesteder og lækker natur. Vi havde en rigtig god tur, hvor ungerne fik lov at lege vildt og curlingforældrene fik skubbet lidt til deres forestillinger om, hvad ungerne egentlig kunne klare.

Jeg tog alene af sted med mine tre børn i alderen 6, 11 & 14 år. Vi har haft en fantastisk tur alle 4. Vi har prøvet lidt grænser af, haft masser af sjov, hygget os med de andre familier – og sovet ret godt om natten! Vi har stolet 100 % på guiderne, der udover at have været dybt professionelle, virkelig har gjort en indsats for at få os til at få en helt uforglemmelig ferie. En skøn ferie, som vi vil bære med os videre.

Vi er en familie på 6 (børn fra 11 til 15), der har været afsted på Family Challenge. Det har været en fantastisk rejseform for vores familie. Alle er blevet udfordret, alle har hygget sig, alle har grinet, alle har haft en fed tur. Blandingen af aktivitetsdage og fridage har fungeret perfekt for vores familie – især med hjælp fra Svaty Jans svømmepøl. De lokale guider har været i top, vi var på intet tidspunkt bekymrede for sikkerheden eller i tvivl om noget ved aktiviteterne. Grænser er blevet rykket og det er ikke sidste gang, vi rejser på denne måde.